top of page
Candy Candy on Stick

Historien om

Astrologisk Institut

- Nordens ældste astrologiskole

Det hele begyndte 

 

... en vinteraften i 1958, da Irene Christensen åbnede døren til sin villa på Mariendalsvej 20 på Frederiksberg. Hun startede sit første astrologihold den 13. januar 1958 klokken 19.10

– et øjeblik, der har fået sin helt egen plads i historien om instuttet, der i dag er Nordens ældste astrologiskole. Se horoskop.

​​

Med stor faglighed og ildhu blev det begyndelsen på noget, der skulle vokse langt ud over hendes egen undervisning.

​​​

Irene Christensen var i forvejen en anerkendt og respekteret astrolog. Med sit banebrydende arbejde blev hun en pioner for moderne astrologi i Danmark og den første i hele Norden til at oprette en astrologiskole. To år inden havde hun lanceret Månedsbladet Stjernerne, som udkom uafbrudt i næsten 70 år og blev et fast holdepunkt for astrologiinteresserede landet over.

 

Fundamentet

​

Irene underviste ikke alene – hun fik støtte af astrologerne Finn Thorsen og Gilbert Tjørnum, og sammen lagde de fundamentet for det, der i 1974 blev til Danmarks første diplomuddannelse for astrologer. Samme år flyttede instituttet ind i historiske omgivelser på Købmagergade, tæt ved Rundetårn. Der blev indrettet en bogcafé i stueetagen, og ovenpå summede det af liv med undervisning, konsultationer og redaktionsarbejde.

I 1976 – blot to år efter flytningen – døde Irene Christensen. Men hendes arbejde lever stadig videre.

​​​

Irene C.jpg

Irene Christensen 
Grundlægger af instituttet 

Vil du vide mere om Irene Christensen?

​Så kan du læse Stjerneportrættet af Cathrine Oppenheim. Portrættet udkom i den sidste trykte udgave af Horoskopbladet Stjernerne, i anledning af, at Irene Christensen den 18. marts 2023 kunne have fejret sin 100 års fødselsdag.

​​

Du kan også læse værket Irene Christensen; Pioner for moderne astrologi i Danmark: En fornyelse i astrologiens kulturhistorie af Ove Von Spæth. 

Institutledere gennem tiden

Birthe K.jpg

Irene Christensen
1958-1976

Birthe Kirk
1976-1986

Christian_borup 3.png

Christian Borup
1986-1997

Irene C.jpg
Pia.jpg

Pia Balk-Møller
1997-2008

Lillian.jpg

Lillian B. Jensen
2008-2023

Louise Bunnage

Louise E. Bunnage
2023-

Institutledere fortsat

Videreført med vision og hjerte

Efter Irenes død blev instituttet videreført af hendes elev Birthe Kirk, som flyttede det til Nørre Farimagsgade. Birthe drev både undervisningen, Månedsbladet og etablerede desuden Forlaget Stjernerne, hvorfra hun udgav astrologibøger. I 1978 tog hun initiativ til at danne SAFA – Sammenslutningen af FagAstrologer (nu DAF), med ønsket om at samle astrologer på tværs af retninger og geografi.

​

I 1986 trådte Christian Borup til som leder. Han havde allerede været en central skikkelse i instituttets hverdag og var fast skribent på Stjernerne. Christian knyttede stærke bånd til det internationale astrologiske miljø og inviterede store navne til Danmark – samtidig med, at han selv blev en efterspurgt foredragsholder verden over. Hans indsats gjorde dansk astrologi kendt og respekteret uden for landets grænser.

​

Da Christians foredragsvirksomhed tog fart i 1997, blev ledelsen overdraget til Pia Balk-Møller, mens han selv fortsatte sine øvrige aktiviteter.

Fra rødder til fornyelse

I 2008 overtog Lillian B. Jensen, der havde undervist på instituttet siden 1989, ledelsen. Lillian bragte instituttet sikkert gennem en tid, der bød på både udfordringer og nye tiltag. Under hendes ledelse blev diplomuddannelsen digitaliseret i 2021, hvilket gjorde det muligt at studere astrologi både online og fysisk.

 

I 2012 flyttede instituttet til Ringstedgade på Østerbro – hvor det stadig har base. Lillian var også med til at igangsætte Alletiders Astrologi – den første danske astrologikongres i årtier. Lillian ændrede instituttets kaldenavn til IC Instituttet, en forkortelse af Irene Christensen og samtidig rodpunktet i horoskopet.

Et nyt kapitel

I 2023 overtog Louise E. Bunnage ledelsen af IC Instituttet – et generationsskifte, hvor tradition og nytænkning mødes. Skiftet skete på tærsklen til en ny tid - og omtrent samtidig med en progressiv Nymåne sidste grad af Fiskene i instituttets eget horoskop. Den forestående opgave bliver at bringe instituttet ind i en ny tid.

​

I 2025 tog instituttet navneforandring til Astrologisk Institut – et navn, der afspejler instituttets faglige bredde og det stærke fundament, som instituttet hviler på. Værdier som høj faglighed, etik, nysgerrighed og fremsynethed, som blev grundlagt af Irene Christensen, er fortsat bærende søjler. Men Astrologisk Institut er mere end en videreførelse – det er et nyt kapitel i instituttets historie.

​​​

Astrologisk Institut bygger bro mellem astrologiske retninger og fagligheder og finder inspiration i forskelligheder. På Astrologisk Institut betyder faglighed, fællesskab og fornyelse, at vi ikke kun uddanner – vi inspirerer, udvikler og forbinder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret - vi er både online og i København

Tak for din tilmelding!

© astrologisk institut

Astrologisk Institut logo.png
Kortlogoer_edited.png
bottom of page