Har du allerede et grundlæggende kendskab til astrologi? Du ved lidt om stjernetegnene og planeternes betydning – men er nysgerrig på, hvordan astrologien kan bruges til at forstå relationer mellem mennesker?
Så er workshoppen ”Astrologi i relationer – synastri for en dag” lige noget for dig!
På dagen dykker vi ned i synastri – astrologien om mødet mellem horoskoper. Hvad sker der, når to mennesker træder ind i hinandens liv? Hvor opstår genklang, forskellighed, tiltrækning og udfordring? Og hvordan kan relationer forstås som meningsfulde udviklingsrum?
Vi ser på, hvad der er vigtigst at lægge mærke til, når man arbejder astrologisk med relationer – hvilke temaer, forbindelser og dynamikker der fortæller mest om samspillet mellem mennesker. Du får en fornemmelse af, hvordan man læser relationens energi frem for at drukne i detaljer.
Dit eget horoskop kommer naturligvis i spil, og deltager du sammen med én, du kender, undersøger vi jeres horoskoper i relation til hinanden. Det giver ofte klare og overraskende indsigter i både ligheder, forskelle og det felt, I skaber sammen.
Kort sagt:
En levende, nærværende og indsigtsfuld dag i relationernes astrologi – for dig, der vil forstå mødet mellem mennesker på et dybere plan.
Astrologi i relationer – synastri for en dag
Tid: 9. februar 2026 kl. 10-14.00
Sted: Astrologisk Institut, Ringstedgade 6, 2100 København Ø
Underviser: Louise Bunnage








