ASTROLOGISK INSTITUT

Pernille Ørskov er selvstændig juridisk rådgiver, business coach, og astrolog.
Hun står bag Astroswan, og hendes tilgang til astrologien er analytisk, jordnær og samtidig dybt forankret i astrologiens symbolske og spirituelle lag, som hun formidler med klarhed og nysgerrighed.
Pernille har en baggrund som advokat, og en executive mini-MBA, og bygger med sin baggrund bro mellem erhvervsliv og astrologien, gennem foredrag hos bl.a. Novo, Mensch, Udviklings- og forenklingsstyrelsen og Keepers.
På Astrologisk Institut underviser hun blandt andet i astrologiens mytologiske dimensioner og asteroider som dybere forståelseslag i horoskoplæsning. Det symbolske sprog – og den måde arketyper folder sig ud i både psyke og proces – er et af hendes centrale faglige felter, ligesom transit astrologi er et af hendes fokusområder.
Med mange års erfaring i forhandling, rådgivning og konflikthåndtering arbejder hun med samme præcision i sin astrologiske praksis som i advokat arbejdet: skarpe indsigter, tydelig formidling og et fokus på integritet i både metode og relation.
Pernille er tilknyttet som gæsteunderviser ved Astrologisk Institut og er medlem af foreningen Alletiders Astrologi.







