Terapeutisk astrologi – at arbejde nænsomt og fagligt med det psykologiske rum
Workshop v. Mannah Guldager
Astrologien kan åbne dybe rum i mennesket. Men når vi arbejder med de sårbare lag, kræver det både faglighed, bevidsthed og nænsomhed.
Denne workshop henvender sig til dig, der ønsker at forstå, hvordan astrologien kan anvendes terapeutisk og psykologisk ansvarligt – og hvordan du som astrolog kan forstå din klient dybere og dermed guide bedre.
Vi undersøger, hvordan horoskopet kan bruges til at forstå følelsesmæssige mønstre og sjælens intention, og samtidig lærer vi at genkende de psykiske mekanismer og triggere, som din klient kan opleve.
Workshoppen er den første i en ny række om terapeutisk astrologi, og deltagerne er i høj grad med til at forme indholdet. Vi tager udgangspunkt i deltagernes egne horoskoper, som enten medbringes eller sendes på forhånd. Gennem disse arbejder Mannah med konkrete eksempler på, hvordan astrologien kan anvendes i et terapeutisk perspektiv – og hvad der sker, når denne dimension mangler.
Temaerne kan spænde fra specifikke spørgsmål (fx indikatorer på ADHD i et horoskop) til bredere drøftelser af de psykologiske slagsider i tegn og aspekter.
Fokus er hele tiden på, at du som deltager bliver styrket i at arbejde med astrologien på en måde, der både er indsigtsfuld og traumeinformeret.
Målgruppe
For astrologer, studerende og fagpersoner, der ønsker at integrere den terapeutiske dimension i deres praksis – eller at forstå, hvordan astrologien kan anvendes som et psykologisk redskab på en fagligt forsvarlig og menneskeligt nærværende måde.
Om Mannah Guldager
Mannah er uddannet NARM-terapeut ved Tove Mejdahl og traumeterapeut ved Skolen for Helingskunst. Hun læser aktuelt til psykoterapeut og har en Master-certificering i Evolutionær Astrologi ved Maurice Fernandez.
Hun har omfattende erfaring med klientarbejde og arbejder dagligt med terapeutisk astrologi.
Mannah står bag Therapeutic Astrology Podcast og Lyden af et bedre liv, hvor hun i samtale med bl.a. Marc Jones og Maurice Fernandez sætter fokus på astrologi, terapi og sjælelig udvikling. Hun er desuden vært på Mystiker – en podcast om okkulte studier.
Læs mere om Mannah på hendes hjemmeside her.
Introduktion til terapeutisk astrologi
Tid: Fredag den 5. december 2025 kl. 17.00-20.00, inkl. spisepause.
Sted: Astrologisk Institut, Ringstedgade 6, 2100 København Ø
Underviser: Terapeut & Astrolog Mannah Guldager. Læs mere om Mannah her.
Tilmelding lukker ved 12 deltagere. Forløbet gennemføres ved minimum 5 tilmeldte.
Der tages forbehold for ændringer.
Tid: Fredag den 30. januar 2026 kl. 17.00-20.00, inkl. spisepause.
Sted: Astrologisk Institut, Ringstedgade 6, 2100 København Ø
Underviser: Terapeut & Astrolog Mannah Guldager. Læs mere om Mannah her.
Tilmelding lukker ved 12 deltagere. Forløbet gennemføres ved minimum 5 tilmeldte.
Der tages forbehold for ændringer.








